Generalforsamling 2023

I et strålende sensommervejr afholdt Danske Borefirmaer generalforsamling 7. og 8. september. Næsten 70 medlemmer havde fundet vej til det historiske Roskilde for at høre en række spændende foredrag om PFAS, pesticider, uddannelse, dybe seismiske undersøgelser, kvalitet i undersøgelser, ansvar for skader, borearbejde under vanskelige forhold mm. Vedtægterne blev desuden ændret, så der nu er 7 medlemmer i bestyrelsen, hvilket i højere grad vil understøtte bredden i medlemsskaren.